En fiskedam kan være en fantastisk og hyggelig tilføjelse til haven. Men idyllen kan også give problemer, for hvis dammen bliver grøn af alger vil mange haveejere opleve, at der samtidig dukker flere dræbersnegle op.

Det er ikke en tilfældighed. Alger og snegle trives nemlig ofte under de samme fugtige forhold, og det kan hurtigt forvandle en hyggelig oase til et slimet mareridt. Du har måske bemærket, at der er flere dræbersnegle – også kaldet iberiske skovsnegle – i haven, når det har regnet. Det skyldes at en dræbersnegl elsker fugt. Har du mange alger i din fiskedam, er det ofte fordi, der er for mange næringsstoffer i vandet. Det kan komme fra blade, fiskefoder eller gødning. De mange næringsstoffer giver algerne gode vilkår – og det gør det også for dræbersneglene, som bliver tiltrukket af den fugtige jord og de planterester, der ligger omkring dammen.

En naturlig løsning: nematoder

Når først dræbersneglene har meldt deres ankomst, handler det om at komme af med dem. En effektiv og miljøvenlig måde at bekæmpe dræbersnegle på er at bruge nematoder. Dem finder du hos stick-shop.dk, som har et stort udvalg af produkter mod skadedyr – som fx møl, sølvfisk, myrer – og dræbersnegle.

Nematoder er mikroskopiske rundorme, som findes naturligt i jorden, men som man også kan købe og vande ud i haven. Nematoderne går specifikt efter dræbersnegle, trænger ind i dem og får dem til at stoppe med at spise – hvorefter de til sidst dør.

Fordelen ved nematoder er, at de ikke skader hverken planter, fisk, mennesker eller nyttedyr som pindsvin og fugle. De virker bedst i fugtig jord, så hvis du har en dam, er betingelserne ofte ideelle.

Handler om balance

Hvis du vil undgå både alger og dræbersnegle, handler det om at skabe balance. Sørg for at fjerne visne blade og madrester fra dammen. Giv kun fiskene den mængde foder, de reelt spiser. Overvej også at plante vandplanter, som konkurrerer med algerne om næringen.

You might also enjoy: